Artikel i Bibliotek og Medier om TING og Open source

Formand for TING Council Bo Fristed blev interviewet til seneste nummer af tidsskriftet Bibliotek og Medier om Open source og TING. Vi bringer her artiklen i sin fulde længde. Hele nummeret og artikel kan desuden læses via dette link.

Open source er lige til højrebenet for bibliotekerne

Hvordan kan vi skabe fælles digital udvikling i folkebiblioteksregi? 22 biblioteker og syv leverandører har allerede taget udfordringen op og er partnere i TING-konceptet. TING er baseret på open source og er centreret omkring en fælles databrønd, der giver mulighed for formidling af både fysisk og digitalt materiale på en række forskellige platforme.

Bo Fristed er It-chef i Kultur og Borgerservice, Aarhus Kommune og formand for TING council. Han var med til at starte TINGkonceptet i 2007 sammen med Københavns Biblioteker og DBC, og giver her sit bud på perspektiverne i fælles digital udvikling.

Hvad er ’TING-konceptet’ og hvorfor har I lavet det?

Det sidste først. Vi lavede det, fordi det ikke fandtes i forvejen, og fordi vi havde nogle temmelig store behov på bibliotekerne, som vores systemleverandører ikke kunne efterkomme. 

På bibliotekernes hjemmesider viste vi alle vores fysiske materialer. Det vil sige, at vores digitale repræsentation var en præsentation af vores fysiske materialer, men alle de digitale materialer var der ikke, for dem havde vi ikke adgang til. De lå, og gør det for nogles vedkommende stadigvæk, i nogle siloer, hvor de er pakket ind i leverandørens forretningsmodel.

Så vores tanke med TING-projektet var oprindeligt, at vi ville have fat i de her data, smide dem ind i en brønd, indeksere metadata omkring dem og på den måde skabe sammenhæng og præsentere de digitale ressourcer på hjemmesiden.

Det var starten på det. Så kom vi ret hurtigt til at snakke om, at vi også gerne ville have et hjemmeside-system (CMS), som vi selv havde indflydelse på. Vi har udviklet et CMS, som flere og flere biblioteker nu bruger, fordi det er open source og jo flere der bruger det, jo flere er vi om at udvikle det, og det er en grundlæggende tanke i TING.

Formidling og relationer

TING-projektet handler primært om formidling på den måde, at man vælger, hvad der skal formidles omkring det, derkommer ind i brønden. Det er ikke it- folk, der skal sidde og finde ud af, hvordan Danske Dyr skal indekseres, det er biblioteksfolk, som kan relatere data i forhold til hinanden. Den store forskel på TING-brønden og andre metadatabrønde er, at de data, der kommer ind, har relationer til hinanden.

Hvis man f.eks. kommer på Aarhus Kommunes hjemmeside og gerne vil låne Journal 64, så har vi 697 reservationer på den, og vi har 80 eksemplarer. Så vi kan ret hurtigt regne ud, at der går fire måneder, før man kan få lov til at låne den. Nu kan vi sige til brugeren, når hun forsøger at reservere den fysiske bog: “Der går fire måneder, inden du får den. Hvis du kun- ne tænke dig at få den som en netlydbog, kan du streame den med det samme, hvis du trykker her, og du kan downloa- de den, hvis du trykker her.”

Det kan skabe sammenhæng mellem forskellige materialer, som ligger på forskellige medietyper, og det har vi aldrig kunnet gøre før. Vi skal have integreret netmusikken og andre ressourcer direkte på hjemmesiden. Så det er ikke bare formidling, det er også at få data skubbet i den rigtige retning, og det er biblioteksfolk, der sidder og prioriterer, hvad det er for nogle kilder, der skal med over i databrøndene.

Fleksible temasider

Man skal understøtte den fælles formidling i biblioteksregi, men jeg ser det mere som temaer. Det har noget med rækkefølgen at gøre. Palles Gavebod er en hjemmeside, en styrelsesvision i øvrigt, og den er også fin. Men teknisk er den problematisk. Der er TING i bunden og midten, men brugergrænsefladen er totalt lukket. Det, man efter min mening burde gøre, er at lave en standardtemaside.

Man kunne godt opbygge den som Palles Gavebod. I open source, men uden at ‘hard’-kode indholdselementer, som man har gjort. Herefter skulle man lave en søgning ned i vores brønd, som jo også er det man gør på Palles Gavebod, og tage den søgning og putte op i halen af temasiden. Så dukker der noget op fra brønden. Hvis man så tager den ud igen, og sætter en anden søgning ind, som retter sig imod folk over 55, dukker Ageforce op. På den måde kan vi bruge vores krudt på at lave en filtrering af indhold, som er interessant for de forskellige mål- grupper frem for at lave temasider og hjemmesider, som understøtter en enkelt målgruppe. Vi skal væk fra at lave nye hjemmesider hver gang og i stedet lave én, der kan bruges bredt.

En hjemmeside på en time

Vi påstår ikke, at vores hjemmesidesystem er det bedste i verden. Men TING CMS er super, super godt, og det er samtidig gratis, og alle kan få det på en time. Vi har også lavet et CMS til mobil, en konferenceplatform og et storskærmsværktøj, der bliver lanceret til efteråret.

Hvor nemt er det reelt at arbejde med TING for nogen som ikke er it-tekniske, men f.eks. har en bibliotekarbaggrund?

Det er ikke biblioteksfolkene, der skal lave it-nørderi. Det ligger kun perifert i uddannelsen. Biblioteksfolk skal sørge for at gøre folk klogere, formidle og den slags. I Aarhus har vi programmører til det tekniske, og så leverandører vi køber til at lave udvikling.

Der er måske 10-12 biblioteker, der har programmører, og det er rigeligt. Det skal helst være sådan, at man kan få en hjemmeside ved at klikke en enkelt gang og svare på nogle simple spørgsmål om, hvilket bibliotekssystem man bruger, hvilket logo der skal på, hvilke farver man vil have osv.

Det er vores mål, og det når vi før efterårsferien. Så kan det lille bibliotek få sin lille hjemmeside med deres eget katalog og den slags. Og så har de ikke brug for særlige it-kompetencer.

Det er ikke sådan, at fordi det er fælles, så kræver det lige meget af alle, tværtimod er det i TING-projekter ok at sidde på hænderne og vente på, at der er nogen, der kommer og serverer noget for én. For vi tager det som udtryk for, at man ikke orker det eller magter det eller har råd til det. Hvis ikke vi havde det som afsæt, ville det være alt for træls at arbejde med open source.

Udviklingskraften skal fastholdes

Er der overhovedet grund til, at hver kommunes bibliotek har deres egen hjemmeside?

Nej. Til en vis grad. Vi trænger til et nyt bibliotek.dk. Det nye bibliotek.dk kunne godt indeholde en lokal hjemmeside til hver enkelt kommune med et standardlayout. De må få vores, vi har lavet det én gang. Den skal være god nok til en lille kommune, der ingen ambitioner har på hjemmesidefronten, samtidig med at alle de store og mellemstore kommuner, og de små, som har et behov, skal have lov til at arbejde videre på den, så den kommer til at se ud, som de har lyst til og indeholder de ting, som de ønsker.

Det er nødvendigt, at en sådan hjemmeside er meget fleksibel for at fastholde den udviklingskraft, som ligger i bibliotekerne i dag, og som har været der i rigtig, rigtig mange år. Det er den bærende udviklingstankegang i TING. Hvis du kommer og siger “nu får I denne her hjemmeside, det er den eneste, I må bruge, og det er en kopi af bibliotek.dk, den er grå, og den ser sådan her ud. Hvis I vil have den i grøn, kan I få det, og dét er så dét”. Så dør rigtig meget af den udvikling, der ligger på formidlingsdelen, ja på hele biblioteksområdet. Så forsvinder dem, der har engagement og energi til at lave noget.

For at undgå det skal man sørge for at organisere Danskernes Digitale Bibliotek omkring det, som bibliotekerne er stærke til, og det er netop udvikling og at arbejde i netværk. Vi skal have tillid til hinanden, vi behøver ikke alle sammen at være med alle steder, vi kan godt uddelegere opgaver. Vi skal åbne op, så man kan udvikle de ting, man har lyst til og behov for, og så skal man føre de elementer, der bliver udviklet, tilbage. Dét kan vi gøre i TING. TING-organisationen er et åbent udviklingsnetværk, der har som opgave at facilitere udviklingsarbejdet.

Jeg tror, det er rigtigt, at denne udvikling kommer fra bibliotekssektoren, for bibliotekssektoren har en udviklingstrang og har nogle mennesker, som har nogle kompetencer, blandt andet fra biblioteksskolen, der gør, at man kigger lidt ud af boksen. Og så har man biblioteksloven, som siger fri og lige adgang til informationsressourcer – så open source og gratis software, det er lige til højrebenet.

Organisering

Hvis flere skal bruge open source, kan man så fortsat arbejde netværksorganiseret, eller skal der mere organisering til?

Vi har allerede en organisering, en rund organisering med teams med bibliotekspartnere og leverandører, og så har vi et council, som dog kun bestemmer over det, vi ejer, og det eneste vi ejer, er noget kildekode, som vi giver væk gratis. Så der er ikke nogen magt eller indflydelse i det her, og det synes jeg heller ikke, der skal være så længe, det er et netværk. Alle kan blive partnere med TING, det koster ikke noget, og der er ingen forpligtelser, der er faktisk ikke andet end en hensigtserklæring om, at man gerne vil det her.

Hvis styrelsen eller Koordinationsgruppen for netbiblioteker eller andre kommer og siger, at det, vi har lavet, kan man godt bygge videre på i forhold til Danskernes Digitale Bibliotek, er det en anden sag. Så skal der nogle andre styringsmekanismer ind over, så er der nogen, der skal bestemme. Og så vil de ikke have sådan en flok som os i organisationen. Men den virker fint, som den er nu.

Vi er jo aldrig alle sammen med, når vi laver noget. I stedet for at vi alle interesserer os for f.eks. at lave et billetsystem, har Randers sagt, at dét vil de gerne. De spørger så, om der er andre, der vil være med, og derefter går de i gang. Lige nu er vi et par og tyve biblioteker med i TING, men der skal ikke involveres 22, hvis der skal laves en ny dims. Den laver vi bare, og så fortæller vi de andre det, laver en vejledning og holder et installationsparty. Herefter kommer det med i standarden, så det næste bibliotek, der laver en kopi af vores CMS, får det med.

DBC og TING

Vi arbejder i TING med nogle andre leverandører, end vi gjorde før. Noget, vi gør meget ud af, er at finde nye leverandører, som kan være med til at holde gang i konkurrencen. Ellers får vi et nyt monopol, og det er vi ikke interesserede i.

Hvad er DBC’s rolle i TING?

DBC har undergået en forandring nogenlunde samtidig med, at vi har lavet TING. Efter hvad de selv siger, har TING-projektet bidraget til en temmelig stor kulturforandring på DBC.

De første år jeg var i bibliotekssektoren, kunne jeg mærke, at man så lidt skævt til DBC i kommunerne. De var for dyre, og de malkede os for penge, og de var heller ikke helt gode nok. Men det har ændret sig. Der skete bl.a. det, at en afgørelse i Konkurrencestyrelsen medførte, at de lavede OLS, Open Library Strategy, og det passede som hånd i handske med TING.

De har været med i hele udviklingen som leverandør, men også som tæt partner, og flere af dem, der har været med i TING fra starten, arbejder i dag i DBC. DBC laver jo nationale løsninger, de får pengene fra DanBib, de har kontrakten med bibliotek.dk osv. De har selvfølgelig en særlig rolle.

Jeg tror, vi skal være opmærksomme på, når vi entrerer med DBC, at vi sondrer mellem, hvornår de er partnere, og hvornår de er leverandører. Vi skal sørge for at holde dem i armslængde, og hvis TING får en rolle i Danskernes Digitale Bibliotek, og det tror og håber jeg, vi gør, så skal DBC defineres som leverandør. Og det betyder, at der skal være en bestiller på den anden side. Det behøver ikke nødvendigvis at være styrelsen.

Bliver DBCs rolle udspillet af, at man laver fælles digital udvikling?

Nej, for de har været med hele vejen og kunne indrette sig på det. Vi sparer jo ikke penge på det her. Jeg har brugt flere penge på bibliotekets hjemmeside de seneste to år, end jeg har brugt før. Rigtig mange flere penge. Leverandørerne har tjent penge på det, det siger sig selv. Vi har til gengæld fået et produkt, som vi gerne vil have.

DBC plejer at tjene penge på at sælge et eller andet for 60 øre pr borger. Nu sælger de adgang til databrønden eller særlig konsulentbistand i forhold til implementering af moduler. Så de er blevet mere konsulenter og softwarevirksomhed, end de har været før. Den der rolleafklaring tror jeg er altafgørende for, at det ender på en måde, hvor vi har styr på omkost- ningerne.

Nyt fælles bibliotekssystem

Hvad er relationen mellem det nye fælles bibliotekssystem, der skal i udbud nu, og TING?

Initiativtagerne er de samme, og mange kommuner er med i dialogen. Så vi er ret langt i forhold til at være en flok, der kan få lavet noget konkurrence. Jeg kunne rigtig godt tænke mig, at vi får det sam- me bibliotekssystem alle sammen.

Er det så ikke tilbage til det med én leverandør?

Nej, det er det ikke, fordi det vil være vores system. Hvis vi går i udbud og får defineret et system, så er det vores system. Jeg er ikke så vild med tvang, det skal være dem, der gerne vil være med i det system, som er med. Vi kan ikke selv lave det, det ville være fuldstændig umu- ligt, så de leverandører der laver det til os, skal selvfølgelig have penge for det i en periode, indtil den her investering har tjent sig hjem. Og når der så er gået fire eller fem år, og vi skal have det i udbud en gang til, så skal vi ikke, som i dag, i udbud efter et nyt system, men i stedet sende driften og udviklingen i udbud. Så jeg tænker egentlig, at et bud på et fælles bibliotekssystem også burde være en del af Danskernes Digitale Bibliotek.

Den ultimative kommunale hjemmeside

Er bibliotekerne noget særligt, eller kan TINGs CMS og struktur også bruges af andre?

Det er som udgangspunkt bibliotekerne, som bruger det i dag. Men i princippet kan man bruge det til hvad som helst. I 98 kommuner sidder vi og arbejder intenst på at imødegå krav fra digitaliseringsinitiativer på en række områder, for at vi kan spare en masse penge i det of- fentlige system. Det sidder vi og gør 98 steder med medarbejdere, der er lokalt ansat, og det irriterer mig grænseløst, for hvis man nu havde lavet det samme setup som med TING, skulle man kun gøre det ét sted.

Så det vi gerne vil, men det er i en helt anden sammenhæng og ikke i biblioteksregi, er at udforme den ultimative kommunale hjemmeside og derefter lave 97 kopier af den. Igen på en måde hvor hver enkelt kommune selv kan bestemme, hvordan den skal se ud. Det er som sagt et andet projekt, men det fortæller meget godt, hvad perspektiverne er.