Finurlige Fakta - en update og en premie

 

 

Hvad betyder projektet for borgerne?/ Hvad sker der i projektet?

Vi har de sidste par måneder arbejdet med markedsføring og udbredelse af Finurlige Fakta, samt forhandling af driftsaftaler fremadrettet.

Biblioteksvagten har indvilget i at påtage sig opgaven med at rette brugernes bidrag til udgangen af 2013. Desuden vil de løbende tilføje finurligt indhold, der måtte komme fra brugerne på biblioteksvagten.dk til finurlige fakta databasen. Fra TING har vi fået positiv tilbagemelding på, at de udviklede moduler, der kan erstatte den manuelle widget installation for alle TING biblioteker, der ønsker at bruge vores service.

 

Finurlige Fakta har lagt data til rådighed for Smart Aarhus Initiativet Open Data Aarhus og udlovet en præmie på 15.000,- for bedste app bygget på Finurlige Fakta. Vi får med andre ord bygget indtil flere apps via crowdsourcing, for et beskedent beløb. Vi ser frem til at fremvise resultatet efter d. 25.juni hvor konkurrencen afgøres.

Læs mere på http://www.odaa.dk/app

 

Hvad betyder projektet for det enkelte bibliotek?

Projektet giver stadig bibliotekerne mulighed for at fremvise små eksempler på finurlig viden, der kan generere nysgerrighed hos brugerne. Blot er der kommet flere fakta til og måderne at bruge dem til egne formål bliver flere, efterhånden som projektets data kan findes i TING brønden og i Aarhus’ Open Data brønd.

Finurlige Fakta kan fortsat installeres og bruges gratis af alle biblioteker.

 

Hvor langt er projektet?

Projektet er i sin afsluttende fase og afrapporteringen til Kulturstyrelsen vil finde sted inden 1. juni 2013. Projektet er støttet af Kulturstyrelsen.