Frederiksberg Bibliotek går i luften med ny webside til oktober.
Siden baseres på ding2 koden, og vi har netop afsluttet designprocessen med TING-leverandøren b14. Vi er meget tilfredse med resultatet, som vi gerne vil dele med resten af TING community – forhåbentlig kan i bruge det som inspiration. Feedback og spørgsmål er også meget velkomne.
b14 er nu gået i gang med udviklingsfasen dvs. selve programmeringen. Samtidig er vi internt på biblioteket begyndt at planlægge workshops i formidling på et ding-site og organiseringen af web-redaktionen.
I designprocessen har nøgleordene været personalisering, visuelt appellerende, brugervenlighed og brugerinddragelse.
Se hele konceptbeskrivelsen for fkb.dk her
b14 har været gode til at udfordre os på vores idéer, og vist os muligheder vi ikke selv ville have tænkt. Det betyder, at det foreløbige resultat er bedre end vi havde forventet.
Vi har desuden indgået et udviklingssamarbejde med Gentofte Bibliotek, som også har valgt b14 som leverandør til udvikling af deres ding2 side.