Indhold+ - scan en bog og få mere at vide
Alle kender prisskanneren fra supermarkedet, så hvorfor ikke en bogscanner?
Aarhus Kommunes Biblioteker har i samarbejde med Redia A/S udviklet en materialeskanner til bibliotekerne – vi kalder den for Indhold+.
Servicen leverer yderligere information om det aktuelle materiale, links til eventuel ebog eller lydbog, artikler fra Litteratursiden og meget andet. Produktets software er udviklet som en Android app, der kan benyttes på en tablet. Det er således en ”selvbetjeningsløsning, der er enkel og billig at implementere og en anderledes interaktion med materialerne i biblioteksrummet.
Systemet kan nu benyttes af andre biblioteker. Af hardware skal der blot investeres i en tablet (Nexus – pris. Ca. 3.200 kr. ex. moms), et opladerkabel og en tyverisikring. For at kunne benytte app’en er det nødvendigt med en lokal tilpasning i opkoblingen til bibliotekssystemet. Det er nødvendigt da vores materialenumre er unikke for den enkelte kommune, samtidig laves der en opkobling til TING brønden og DBC’s forsideservice, der også skal identificeres individuelt. Disse trin er en engangsomkostning pr. kommune. Er du interesseret i at høre mere, er du velkommen til at kontakte Redia A/S.
Indhold + er installeret og i drift på Aarhus Kommunes Biblioteker.
Digiform - der er støttet af Kulturstyrelsen - afsluttes i august.
Læs mere om DigiForm: http://ting.dk/content/digiform