Langeland Bibliotek er ny TING partner
TING er glade for at kunne sige velkommen til Langeland Bibliotek, som har valgt at gå ind i TING samarbejdet og blive bibliotekspartner.
Langeland Bibliotek ønsker at støtte udviklingsarbejdet i TING community, hvilket er en af grundene til, at de har valgt at blive TING partner. Bibliotekschef Anni Bagge Jensen udtaler følgende:
"For et lille bibliotek er det en stor fordel, at kunne deltage på lige fod med de øvrige biblioteker og være med helt derinde, hvor det sker"
"For at deltage i et udviklende fællesskab, hvor det er BIBLIOTEKERNE, der styrer udviklingen”
Vi glæder os over at have fået en ny partner i TING og vi ser frem til samarbejdet med Langeland Bibliotek.