Månedens Bibliotek i TING: Koldingbibliotekerne
Koldingbibliotekerne er Månedens TING Bibliotek, og Sofie Fredborg fra Koldingbibliotekerne fortæller i denne måned om deres partnerskab med TING, og de erfaringer, som de har gjort omkring udviklingen af deres hjemmeside.
Af Sofie Fredborg, Koldingbibliotekerne
Partnerskabet og TING Community
Kolding valgte at blive TING-partner i januar 2010, da vi synes godt om grundideen omkring open source, og princippet om at vi deler med hinanden – vi synes i høj grad at samarbejdet og fællesskabet omkring udviklingen er en fantastisk ting.
Grundlæggende er vi enige i at leverandør-uafhængighed er en god ting. Det giver udvikling som bestemmes af bibliotekerne selv og hvor alle andre også kan få glæde af det der udvikles til et bibliotek.
Helt unikt er også samarbejdet og den energi, der ligger i at alle der er med virkelig vil de bedste for bibliotekerne og derfor inspirerer hinanden og fælleskabet med masser af ideer og visioner.
En af TINGs stærke sider er også svagheden, for hvis der ikke fra medlemsbibliotekerne er fokus på at udvikle og styrke ting, så dør det. Derfor er det en udfordring fortsat at holde fokus og samarbejde i samme retning.
Udvikling af hjemmeside
Vi var i gang med at planlægge nyt website sammen med Reload, da det gik op for os at der ville komme en ding2, som ville blive anderledes og bedre. Derfor valgte vi at kaste os over at producere et mobilsite først – og først derefter gå videre – med en lidt neddroslet version af vores nye hjemmeside.
Vi har brugt TING fællesskabet en del, og har haft stor glæde hjælpen derfra. Vi har dog ikke udviklere ansat, så al udvikling af sitet har vi købt os til.
Udover Koldingbibliotekernes farver og logo har vi i designet tilføjet ringe/bobler, som giver siden et dynamisk tvist og samtidig et unikt udtryk.
Vi har også prioriteret synligheden af vores åbningstider højt. Således er åbningstiderne centralt placeret på forsiden. Klikker man på åbningstiderne er de samtidig også det direkte link til de lokale biblioteksundersider.
Desuden har vi også arbejdet videre med informationsstrukturen, så farverne i undermenuer markerer hvilken underside man er havnet på.
Derudover har vi fået udviklet en lokalwiki til TING-fællesskabet.
Oplevelsen af hjemmesiden
Med hjemmesiden oplever vi forskellige problemer – det har ikke ændret sig fra tidligere. Eksempelvis, er der pludselig ingen forside billeder, eller efter en opdatering dukker der måske engelske tekster op, hvor der burde være danske osv. Nogle ting kan vi selv løse (f.eks. i oversættelse) og ellers vi enten at finde svar på via ting.dk og lighthouse, og ellers kontakter vi Bellcom, som hoster vores site eller Reload, der har udviklet det (men de sidste løsninger koster selvfølgelig konsulentløn).
Der er også flere brugere, som har haft svært ved den fundamentalt anderledes måde at søge på. Vi har prøvet at holde brugerkurser, men der var ikke mange tilmeldte. I stedet har vi prøvet at klæde personalet godt på til at hjælpe – og så tage oplæringen af brugerne i udlånet og i vores åbne ITcafe (2 x 4 timer ugentlig). Vi har selvfølgelig også lagt søgetips på selve hjemmesiden.
Projekter og samarbejde
Vi har fra starten af partnerskabet været meget engageret i TING Community. Vores bibliotekschef Nicolai Dupont Heidemann har siddet i Council siden 2010, og samtidig har vi været koordinator for team mobile.TING, som har været tovholder for udviklingen af en mobil version af ding sitet.
Vi deltager også aktivt i team ding.TING og brønd.TING.
Endvidere deltager vi i ding2tal projektet, både i styregruppe- og arbejdsgruppe. Derudover deltager vi også i Bapps-projektet i styregruppen. Begge projekter er igangværende pt.