Ny bibliotekspartner - Faaborg-Midtfyn

Via det fynske samarbejde bliver Faaborg-Midtfyn Bibliotekerne nu også en del af TING community som bibliotekspartner.

TING er glade for at kunne sige velkommen til endnu en fynsk bibliotekspartner.

Faaborg-Midtfyn Bibliotekerne ser positive muligheder i et fælles Open Source projekt i bibliotekssektoren, hvilket netop også er en af årsagerne til de har besluttet sig for at blive partnere i TING.

IT- og projektkoordinator Camilla Sejerøe fra Faaborg-Midtfyn siger følgende:

"Vi synes, det er essentielt at understrege det vigtige i TING ved, at være partnere. Desuden vil vi gerne øge vores viden og måske på sigt vores engagement i TING...Det er vigtigt, at vi samarbejder i det Danske biblioteksvæsen, og måske især vigtigt at vi arbejder med Open Source"

Faaborg-Midtfyn fortæller at de i løbet af september/oktober lancerer en ny hjemmeside bygget på Odenses Centralbiblioteks ding2 spor. 

Her i TING ser vi frem til et godt og givtigt samarbejde med biblioteket og ønsker dem varmt velkomne i communitiet.