Nyt fra udviklingsafdelingen for Brøndprojektet 8.6.2011

Så er det igen tid til nyt fra DBCs brøndprojekt.

Vi har for tiden gang med 4 områder:

1) Vi er næsten færdig med at teste på SOLR(SunRise) så vi er ved at gøre klar til at skifte driftssystemet over til denne. Vi er lidt forsinket da et par småfejl har drillet os, men vi forventer at vi i uge 25/26 skifter til SOLR som indekseringsmaskine. Og dermed skulle vi gerne have løst problemerne med specialtegn og at f.eks. é ikke er lig med e osv.

Det er rigtig dejligt for os alle at vi er endelig er nået her til.

2) På udviklingssiden er vi gang med at få slettepost problematikken løst. Vi er over halvvejs og forventer at vi er færdige med at udvikle på dette ved udgangen af næste uge (uge 24). Derefter kommer der så en del test og tilretninger på dataind siden af brønden, så jeg vil tro at dette kommer i drift i juli/august måned.

3) Vi er igang med at give kunderne på brønden adgang til at styre hvilke kilder der bliver søgt i. Dette kommer til at ske
igennem VIP-basen, hvor der for brøndkunder bliver mulighed for at til- og fravælge de kilder som jeres ding.TING skal søge i.
Dette forventer vi at I får adgang til ved udgangen af julimåned.

4) Sammen med AKB er vi igang med at analysere hvordan vi kan få trukket beholdningsdata ud af DDELibra-systemet og berige brønden med disse data, således at vi kan give mulighed for

  1. At få en mere nøjagtig voksen/børn-facet
  2. At få vist det der står på ”min” filial øverst.
  3. At få vist de nyeste materialer
  4. At få vist hvad der er mest udlånt øverst.
  5. At få vist det som er hjemme øverst.

Indtil videre ser det ud til at vi kan løse 1-3 uden de store problemer. 4 og 5 vil kræve at Axiell foretager udvikling på DDElibra.

Sidste gang nævnte jeg at vi var i gang med en analyse af hvordan vi kan håndtere biblioteksproduceret materiale. Denne analyse er udskudt indtil ting-projektet kommer igang. Jeg har fået oplyst at dette sker i august/september.

Udover ovennævnte er vi ved at kigge på nogle opgaver som ikke umiddelbart giver den store forskel for jer som kunder, men som vil forbedre vores muligheder for at lave bedre indekser og relationer. Det er de udviklingsopgaver vi begynder på når slette transaktioner er færdiggjort.

Mvh
Kurt Poulsen

Productowner Artesis Brønd
 

Grupper: