"Projekter & Teams" - nyt faneblad på Ting.dk

TING har lanceret en ny fane med navnet “Projekter & Teams”.

Det har længe været et ønske blandt medlemmerne i communitiet at få et overblik over projekterne i TING og det ønske kan vi nu endelig begynde at indfri. Vi vil derfor det næste stykke tid kontakte projekterne og påbegynde arbejdet med at skabe en samlet oversigt over såvel igangværende som afsluttede projekter.

Formålet med fanebladet er at synliggøre udviklingen i TING og de forskellige spændende projekter som foregår i TING Community eller på anden måde har relation til TING. Målet er at gøre det nemmere for brugerne at få et overblik over eventuelle snitflader.

Helt konkret får hvert projekt sin egen side (projektrum) hvor projektet kort beskrives. Her vil også være en tydelig angivelse af kontaktpersoner i projektet, så man kan henvende sig til de relevante personer hvis man vil høre mere eller evt. deltage i projektet. De enkelte projektsider fungerer som projektrum, hvilket giver mulighed for at projektdeltagerne kan dele dokumenter, annoncere møder i kalenderen, skrive wiki eller diskutere projektet. Alle brugere på Ting.dk kan på denne måde få indblik i projekterne og fremdriften.

Senere vil projektsiderne også kunne bruges til at få hjælp, eksempelvis hvis man ønsker at anvende et modul eller har spørgsmål til det.

Fanebladet indeholder følgende menupunkter:

  • Projekter: En liste over TING projekter
  • Bestil projektrum: Her kan du bestille et projektrum til dit TING projekt 
  • Teams: TING teams - havde førhen sit eget faneblad
  • (Ønske.TING - mulighed for at TING medlemmerne kan præsentere ønsker eller idéer med udgangspunkt i TING - vil blive lanceret inden længe)