Sønderborg er årets første TING partner

TING Community er rigtig glade for at kunne byde Biblioteket Sønderborg velkommen som den første officielle nye TING partner i 2012.

I TING er vi allerede imponeret over Sønderborg, som er gået ind i partnerskabet med nogle flotte målsætninger og ambitioner i forhold til at basere sig på TING.

Stadsbibliotekar i Sønderborg Carsten Nicolaisen fortæller:

"Biblioteket Sønderborg vedtog i efteråret 2011, at basere bibliotekets digitale portefølje på grundlaget i TING. 

Siden efteråret er adgangen til databrønden og integrationen til bibliotekets sunserver blevet etableret. Indtil årsskiftet har der været sonderinger i forhold driften og en hosting-løsning lokalt. Der har på den baggrund været en tæt dialog med Sønderborg Kommunes it-afdeling, som positivt har anerkendt T!NG-projektet og været en konstruktiv sparringspartner i denne fase. Der er således valgt en lokal hosting løsning i et tæt samarbejde med kommunes it-afdeling. Denne tætte dialog har endvidere resulteret i, at en open source løsning i relation til kommunes eget cms-system nu fremadrettet ønskes nærmere analyseret.

Det er ligeledes en klar strategi, at biblioteket selv ønsker at opbygge interne udviklingsressourcer i biblioteket, således biblioteket på sigt kan leve op til egen intention og ambition om, at kunne bidrage på et højt og kvalificeret niveau i et fælles community. Der er fra 1. januar 2012 ansat en web-udvikler/projekt koordinator på fuld tid, som er dedikeret til bibliotekets TING projekt og partnerskab.

En væsentlig årsag til, at Biblioteket Sønderborg først her i 2012 indgår som TING partner har været ønsket om, at strategi og ressourcer prioriteres og følges ad. Dette resulterer forhåbentligt i, at Biblioteket Sønderborg kan bidrage operationelt og konstruktivt til udviklingen i bibliotekernes fælles community TING."

I TING Community er vi naturligvis begejstret for Sønderborgs beslutning om at gå helhjertet med i TING. Vi ser frem til samarbejdet og vil med interesse følge processen med at udvikle en ny TING baseret hjemmeside.

Man kan fremover følge Sønderborgs udvikling og engagement på deres partnerside her på Ting.dk. Her kan I også finde og læse partnerskabsaftalen.

Velkommen til Sønderborg.