Stor interesse for webservices i bibliotekerne

For blot et par år siden var webservices noget, som stort set kun mere hardcore biblioteks-it nørder var optaget af. Sådan er det ikke længere. I al fald ikke ifølge vores uofficielle, seismografiske ”kursus-barometer”.

Medio oktober afholdt vi et kursus i samarbejde med Gentofte Bibliotekerne. Emnet var en introduktion til nogle af de teknologier, der ligger bag DDB, Nyt Fælles Bibliotekssystem, databrønden og bibliotek.dk. Kurset var udsolgt og overtegnet. Derfor tilbød vi kurset en gang mere i samarbejde med Vejle Bibliotekerne den 30. oktober 2013. Også dette kursus var udsolgt.

Det er vi rigtig glade for. Ikke bare fordi DBC’s strategi for bibliotekernes infrastruktur har webservices som omdrejningspunkt, men i høj grad også fordi webservicebegrebet er centralt i dialogen mellem jer og os om den udvikling af DDB og Nyt Fælles Bibliotekssystem, som er lige om hjørnet.

Webservices er fundamentet for jeres formidlingsplatform. Bibliotekssystemet ligger ikke længere blot i en summende kasse i kælderen, men er en arkitektur opbygget af forskellige services fra forskellige leverandører, spredt ud over servere rundt omkring i verden.

En god forståelse af, hvad webservices er, er derfor nøglen til at forstå jeres formidlingsplatform og inspiration til, hvordan I kan bruge den og videreudvikle den.

Se slides fra kurset


Læs mere om webservices:

Udviklingen af databrønden som national infrastruktur
Oplæg ved Piet Seiden, DBC på BibTechKonf lørdag den
26. oktober 2013 på DTU bibliotek


DBC og den nationalt-lokale infrastruktur efter DDB og NFBS
Oplæg ved DBC's it-direktør Piet Seiden på IT-faggruppens temadag
"Hvad sker der med folkebibliotekernes IT - del II den 12. september 2013


Spørg bare! Ny platform til spørgetjenester
DBC nyhed 7. januar 2013


Palle viser vej for DDB
DBC artikel 29. oktober 2012


Hvad er en webservice?
DBC artikel her på sitet under Videndeling