TING & DDB
TING og DDB har været igennem en proces hvor vi i fællesskab har afstemt forventningerne til samarbejdet fremad.
FÆLLES MÅL:
TING og DDB har et fælles mål om at forbedre formidlingen i bibliotekerne og optimere og effektivisere IT-anvendelsen via samarbejde. Det er begge parters mål at optimere samarbejdet til gavn for sektoren.
FÆLLES TANKER TING OG DDB BYGGER PÅ:
- Fællesskab og samarbejde (i bibliotekssektoren)
- Åbenhed - alle der vil kan følge med i, hvad der foregår
- Fleksibilitet og dynamik - Vi laver byggeklodser, som kan fornys, skiftes ud og samles på nye måder
- Open source - Udvikling til gavn for alle, flerleverandørstrategi og mulighed for samtidig udvikling på flere fronter
- Fælles overordnede retningslinjer for udvikling
- Valgfrihed - Bibliotekerne bestemmer selv om de vil være med i TING og/eller DDB. Medlemskab af TING betinger ikke medlemskab af DDB og vice versa.
INNOVATION OG STABILITET I SKØN FORENING:
- TING er garanti for innovation og udvikling af nye fælles tjenester i sektoren.
- DDB sikrer, at der er et stabilt, vedligeholdt og samlet IT-fundament, de nye tjenester kan udvikles i eller integreres med.
- DDB støtter og modner de projekter - f.eks. i regi af TING - der kan forbedre formidlingen af digitale materialer på de lokale hjemmesider og optimere IT-anvendelse i sektoren.
De Bedste Hilsener
Bo Fristed, TING & Glen Leervad-Bjørn, DDB