TING omtalt i bladet Danmarks Biblioteker

8. september 2010

Artikelen fra bladet Danmarks Biblioteker, nr. 5 2010 af Rolf Hapel.

”TING” er hverken et projekt eller et produkt. TING er snarere en bevægelse, der tilstræber at frisætte energier i biblitekssektoren  gennem samarbejdsformer, som et netværksbaseret samfund tilbyder. Ting bygger på Open Source, Open Access og Open Content. Bag disse begreber ligger værdier som fællesskab, om at bidrage med hvad man kan, om at dele og give tilbage til fællesskabet.  Pointen er, at alt, der udvikles kan bruges af alle – også af organisationer og kommercielle firmaer, der vælger ikke at deltage i fællesskabet. Den eneste betingelse er, at fremtidige udviklinger af den pågældende software skal være til brug for alle andre.  Det har vist sig, at denne måde at udvikle på gør det muligt for offentlige virksomheder at få udviklet på en kost-effektiv måde, ligesom private virksomheder kan tjene fornuftige penge ved deltagelse.  Open Source er opstået i IT-udviklermiljøer i erkendelse af, at markedet ikke er en tilstrækkelig driver i udviklingen, der må noget andet til, korrektiver der er baseret på nogle af civilsamfundets vigtigste værdier.

Ny IT-Infrastruktur

TING startede ved at folk fra KKB, ÅKB og DBC a/s henover sommeren 2008 talte om, hvordan man kunne skabe en IT-infrastruktur i bibliotekssektoren, baseret på Service Orienteret Arkitektur  (SOA) og drevet af Open Source-værdier. Den skulle være modulær og kunne gøre det meget nemmere at lave nye digitale services til brugerne, sikre at alle e-ressourcer kan tilgås gennem bibliotekernes søgeflader  og samtidig nyttiggøre nogle af de it-kompetencer, som findes rundt om i bibliotekerne. Ret hurtigt blev det klart, at et af de vigtigste redskaber for den dynamiske udvikling var etablering af en ”databrønd”, der dels indeholder traditionelle metadata i form at katalogposter, dels metadata ”indhøstet” fra de mange digitale dataressourcer, som bibliotekerne køber OG endelig brugerskabte metadata af forskellig art. Ved at samle metadata i en sådan brønd (der jo reelt er nogle computere med stor kapacitet og noget Open Source software) bliver det muligt at ”opløse” de rigide strukturer, som data befinder sig i form af strukturerede databaser, e-bøger, netbiblioteker og fagportaler. Der kan skabes nye relevante relationer mellem data, således at man kan søge i data på tværs af formaterne, ligesom der kan skabes nye formater, som adresserer forskellige brugergrænseflader, f.eks. mobil og Smart Phones, storskærme, pc’er etc. Databrønden er ligeledes forudsætning for at få de muligheder i spil, der ligger i udviklingen af et semantisk net, byggende på ontologier og thesauri-baserede relationer i data, der sikrer at brugerne i stigende grad vil opleve intelligente services.

Organisering

Der blev hurtigt fokuseret på Open Source idéen som en måde at overkomme de institutionelle barrierer, der hurtigt kan opstå mellem de organisationer, der vælger at deltage. Ved at tænke uhierarkisk og fokusere på kompetencer og energier, fik initiativtagerne hurtigt et arbejde i gang, der fra starten kastede resultater af sig. F.eks. har København og Århus biblioteker taget websites i brug, der er baseret på TING, og hvor søgninger sker i brønden ved hjælp af Open Source-søgemaskine.  TING-fællesskabet omfatter på nuværende tidspunkt biblioteker i 13 kommuner, der repræsenterer ca. 50 % af Danmarks befolkning. Der er et TING - Community Council, der har ansvar for den overordnede koordinering. Det er pt. It-chef Bo Fristed, Århus, der er formand.  Der er udvikler-orienterede teams om bibliotek-websites og om mobil grænseflader, der er et team, der beskæftiger sig med indhold, et team der samler de deltagende biblioteker og et team, der samler de kommercielle leverandører.  Når der så sker konkret udvikling, defineres projekter, der finansieres og hvor kommercielle leverandører deltager. På den måde sikres på den ene side, at kommercielle deltagere selvfølgelig skal kunne tjene penge på at levere arbejde og ekspertise, men også at de udviklede produkter tilgår fællesskabet.  Bibliotekerne deltager efter interesse og kompetence, f.eks. har Kolding påtaget sig lederskabet på udvikling af mobilområdet, Gentofte relationen mellem TING-brønden og RFID, Århus på Content Management System og Helsingør fokuserer på tilgængelighed og brugervenlighed.
DBC a/s har spillet en vigtig rolle i udviklingen, og den konkrete driftafvikling af brønden er ved at blive markedsgjort, således at DBC kan få dækket nogle af sine udviklingsomkostninger samt få et fornuftigt forretningsgrundlag på disse aktiviteter.