TING på DrupalCon

        

Omkring 25 TING'sters rejste i august til München for at deltage i DrupalCon sammen med 1600 andre medlemmer af Drupal Community. Bibliotekspartnerne var repræsenteret med Tingsters fra Odense, Sønderborg, København og Aarhus. Heriblandt var både udviklere, designere, webredaktøre og ledere. Flere af TING’s leverandører var også taget med til München, hvilket gav biblioteker såvel som leverandører en mulighed for at styrke samarbejdet.

DrupalCon tilbød i alt 102 sessions fordelt på otte spor, og dækker dermed et bredt felt, så alle deltagere kan få et godt og relevant input til lige netop det man til dagligt bikser med hjemme på kontoret.

Læs mere om de forskellige spor og sessions her og overvej om du måske skal med på næste DrupalCon.

Undervejs lavede TING en række videointerviews, hvor TING’sters fortæller, om hvad de tager med hjem til TING-samarbejdet. Indtil videre kan du se interviews med Dennis Bjørndal fra Odense Central Bibliotek, Agnete Moos fra Sønderborg Biblioteker og Rasmus Frey fra ITK. Flere videoer er på trapperne og uploades snart på TING's facebookside.

Hvis du er udvikler eller designer vil vi anbefale, at du ser videointerviewet med Rasmus, der giver sit bud på, hvilke sessions du særligt kan bruge i dit arbejde med TING.

Du kan enten se en session ved at finde den på DrupalCons website, eller du kan se den ønskede session direkte via ITunes, se hvordan du gør her.

I TING er vi glade for at så mange TING'sters deltog på DrupalCon - det betyder at vi på vidensfronten står endnu stærkere i TING og er helt up to date med, hvad der sker i Drupal. Samtidig tror vi at rammerne for et godt samarbejde styrkes ved fælles deltagelse og engagement. 

Alt i alt har DrupalCon indfriet mange af vores forventninger, og vi håber, at du har lyst til at tjekke programmet ud, og se om der måtte være en spændende session, som kan give dig en ny vinkel på dit TING-arbejde.