T!NG ebogen publiceret på iBookstore
Vi er stolte over endelig at kunne fortælle at vores nye TING ebog, også kaldt "Historien om T!NG", er publiceret på Apples iBookstore.
Bogen er lavet til iPad og kan downloades helt gratis her: T!NG ebogen
Formålet med e-bogen er ganske enkelt at formidle om TING for folk som ønsker en overskuelig introduktion til vores idé, fællesskab og ikke mindst de mange resultater vi har skabt og delt med resten af TING Community.
E-bogen er lavet i iBooks Author, et gratis program fra Apple, som på en relativ nem og overskuelig måde giver mulighed for at skabe e-bøger med interaktive elementer og efterfølgende publicere dem på iBookstore. Disse bøger kan downloades og læses af alle med en iPad.
Til de af jer der ikke har en iPad kan en PDF version downloades her: T!NG e-bogen i PDF
T!NG ebogen er en del af vores fremadrettede strategi om at formidle bredt om TING, og skal ses som et supplement til vores TING film som vi offentliggjorde for ganske nylig.
Vi håber I synes om TING ebogen.