T!NG-fællesskabet vokser yderligere
Denne gang er vi glade for at byde Slagelse Bibliotekerne velkommen i TING-fællesskabet, der nu består af 37 bibliotekspartnere over hele landet.
Marianne Løje, som er leder af Oplevelse hos Slagelse Bibliotekerne udtaler følgende om partnerskabet:
”Slagelse Bibliotekerne har store forventninger til samarbejdet i TING. Vi tror, vi møder et innovativt, samarbejdende fællesskab, der har fokus på biblioteksudvikling og brugerinddragelse. Vi mener, partnerskaber, fælles udvikling og åbne standarder er vejen frem. Slagelse Bibliotekerne betragter samarbejdet som en mulighed for at bidrage på de punkter, hvor vi allerede nu har kompetencerne, men forventer også at samarbejdet vil blive et markant kompetenceløft i forhold til opgaveløsningerne.”
I TING har vi også store forventninger til samarbejdet med Slagelse, og vi tror på, at samarbejdet vil være givtigt for både TING-fællesskabet og Slagelse Bibliotekerne.
Velkommen til Slagelse Bibliotekerne!