Vejle Bibliotekerne har lanceret ny TING-hjemmeside

Vejle Bibliotekerne, der i dag fejrer 40 års jubilæum, har efter længere tids hårdt arbejde lanceret en helt ny hjemmeside baseret på Ding.TING.

"Vi har arbejdet på højtryk for at skabe en ny og inspirerende hjemmeside til dig, som vi håber, at du vil tage godt imod. Ikke alene har vi fået helt ny grafisk linje og logo, som præger hjemmesidens udseende. Men vi har også gjort os umage for at skabe en hjemmeside, der gerne skal være overskuelig og let at bruge. Søgefunktionen er blevet ændret og vi har arbejdet for at gøre det så hurtigt og enkelt for dig som muligt at finde de materialer, du søger." (citat fra hjemmesiden)

Vejle har valgt at udvikle sit eget design-tema.

"Temaet på vores site hedder Wellejus (det latinske navn for Vejle), og er et sub-tema lagt ovenpå standard-temaet Dynamo. Udover den naturlige indflydelse fra ÅKB og KKB (fordi vi bygger på temaet Dynamo), har vi brugt Helsingør Bibliotekers tema Elsinore som inspiration."

Læs mere om udviklingsprocessen her.

I TING Community er vi glade for at kunne føje endnu et bibliotek på listen over biblioteker, der er i luften med en TING-baseret hjemmeside.

De øvrige TING hjemmesider kan findes her: http://ting.dk/content/oversigt-over-hjemmesider-der-er-baseret-paa-ting

Vi glæder os til at følge den videre udvikling af Vejle Bibliotekernes hjemmeside.

Tillykke til Vejle med både hjemmeside og jubilæum. 

 

Klik på nedenstående skærmbillede for at komme til den nye hjemmeside.

Grupper: