Biblioteks-scanner
Projekttitel: Biblioteks-scanner, del af Digiform
Indsatsområde: Ny formidling i biblioteks-rummet
Projektejer: Aarhus
Resume
Projektet skal skabe konkrete installationer og formidlingsapplikationer, som konceptualiseres, så de kan anvendes af andre. projektet vil anvende RFID til andet og mere end materialehåndtering, herunder 3D-apps, mashups med statistiske data og interaktive displays m.m. Formålet er at formidle bibliotekernes digitale ressourcer i biblioteksrummet gennem anvendelse af den nyeste teknologi.Biblioteksscanner er en af 10 forskellige digitale installationer. Scan en titel og få inspiration. Scanneren placeres på f.eks. en reolgavl. En bruger finder et materiale på hylden og scanner det. På skærmen vises informationer der knytter sig til det scannede materiale: ”andre der lånte, lånte også…”, mere om forfatteren, anmeldelser, mere af samme, oplysninger om bogen på andre materialetyper samt serieoplysninger. Scanpunktet er den lette genvej til alt det der ligger ”omkring” et specifikt materiale. Brugeren kan i lettere grad betjene sig selv. Ubetjente biblioteker kan med fordel installere scannepunktetScanner programmet køres på Apple’s iPad, sammen med en pladescanner samt Bouncepad displaystand. Redia har i samarbejde med Digiform udviklet en app der er frit tilgængeligt i App store primo april.
Kommentarer
vi vil gerne se og høre mere om det
Når i er færdig vil vil meget gerne se og høre mere om dette.
gerne med nogle billeder og video