Workshop om kilder i DBC’s databrønd

Indbydelse til Workshop om kilder i DBC’s databrønd

Vi inviterede i januar til en workshop om kilder i DBC's Databrønd (Artesis databrønd).

Et af formålene med  workshoppen var bl.a at orientere om det arbejde, som DBC udfører i forbindelse med at indlægge kilder i Databrønden. Vi  ønskede ligeledes at  få defineret en prioriteret liste over kilder, der er relevante for folkebibliotekerne. Den liste, der pt arbejdes efter, er prioriteret dels fra internt hold og dels fra eksterne.

Vi vil således meget gerne have udpeget de kilder, der er enighed om vil være vigtige, for at gøre Brønden så attraktiv som muligt for nuværende og kommende folkebibliotekskunder.

Workshoppen i januar måtte desværre aflyses pga for få tilmeldte, men vi vil nu forsøge at få den gennemført. Vi vil derfor invitere nuværende kunder, kunder der er på vej og i gang med test af Brønden samt TING partnere til denne workshop.

Workshoppen vil foregå på DBC torsdag  d. 12. maj 2011 fra kl. 10.00  til kl. 15.00.

Tilmelding kan ske til Anni Jacobsen (aja@dbc.dk) senest  torsdag d. 5. maj. Vi forestiller os, at hvert bibliotek deltager med 1-2 personer afhængig af størrelse og interesse.

Vi vil inden workshoppen udsende en endelig dagsorden for dagen men den vil bl.a. indeholde følgende punkter

Kildestatus - hvad er i brønden lige nu - hvad kan det bruges til
Fra ønske til Brønden
Fra brønd til grænseflade
Fremtidige kilder
Ønskebrønd - Ting Community
Der vil desuden indgå gruppearbejde omkring nogle af punkterne.

Vi ser frem til at se jer til workshoppen og håber på en udbytterig dag.

Invitationen vil  også blive lagt på ting.dk

Venlig hilsen
Stig Merrild Madsen og Bente Schade Poulsen

Event details
Dato: 
Torsdag, 12. Maj 2011 - 10:00 - 15:00
Location: 
DBC - Ballerup
Grupper:

Kommentarer

Referat og oplæg

Du kan nu finde referatet og præsentationerne fra workshoppen på http://ting.dk/document/workshop-om-kilder-i-broenden-referat-og-praesentationer