Sådan bidrager du til TING!

I TING er der mange måder at bidrage på!

Mange tror, at det primære og vigtigste bidrag er kode og moduludvikling, men faktisk er der mange andre bidragsmåder til fællesskabet, der er mindst ligeså vigtige for at bibeholde engagement og fremdrift i TING. 

Vi præsenterer her en række måder, hvorpå man kan involvere sig i og bidrage til TING.

  • Idé- og projektmager
  • Kildeekspert
  • Webredaktør på tværs af redaktioner
  • TING-ambassadør
  • Tester og fejlmelder
  • Udvikler

Første skridt – Bliv bruger på ting.dk

Ting.dk er fællesskabets digitale samlingssted og omdrejningspunkt. Her kan du få indblik i TING’s organisering, aktuelle events, beslutninger og problemstillinger.

På ting.dk kan du som bruger:

• Poste spørgsmål og problemer som du støder på i dit daglige arbejde med eksempelvis Ding.ting.

• Poste emner som du gerne vil diskutere med andre i fællesskabet

• Deltage i diskussioner

• Pitche dine ideer til nye projekter og moduler

• Melde dig ind i teams, projekter og netværk

• Finde vejledninger til hvordan du bidrager og fejlmelder: http://ting.dk/wiki/saadan-bidrager-man-til-ding-hovedsporet

Se her, hvordan du kan bruge ting.dk.

Bidrag som Idé- og projektmager

TING handler om at fostre nye idéer og gøre dem til virkelige projekter i TING. Disse idéer kan naturligvis opstå i forskellige sammenhænge, også uden for TING. Vi vil dog gerne opfordre jer til at fortælle om jeres nye idéer på Ting.dk og ”pitche” dem for resten af fællesskabet– gerne inden de bliver til projekter.
I øjeblikket arbejdes der på at udvikle en funktion på ting.dk, der har til formål at skabe de bedste rammer for deling af ideer og projekter. Indtil denne funktion er klar kan du f.eks. dele dine idéer til nye moduler her

Du kan dele dine ideer ved…

• At skrive en blogpost med din idé

• At fortælle om jeres projekter på partnersiden

• At kontakte TING og få idéen/projektet fremhævet på forsiden af ting.dk eller i TING's nyhedsbrev

 

Bidrag som Kildeekspert

Brønden bliver løbende opdateret med nye kilder. Hvis du har forslag til hvilke materialer eller kilder, der har fortjent at komme med i brønden, så vil vi opfordre dig til at skrive dine forslag under Content teamets side på Ting.dk.
 

Læs mere om teams og hvordan du bliver medlem her

Hvis du ønsker at involvere dig dybere i teamets arbejde, kan du kontakte Stig Merrild hos DBC.

Bidrag som Tester

Som tester vil du eksempelvis kunne arbejde med at teste kilder i brønden, dvs. er de eksempelvis søgbare eller du kan teste brugergrænsefladen for fejl m.v.
Ved test af kilder og grænseflader anvendes testdokumentet som du finder her

Når der er en ny release, der skal testes, vil der blive informeret om det på ting.dk. Du kan også henvende dig til Ding-teamet, hvis du gerne vil modtage en direkte mail, når der er brug for testhjælp.

Hvis du gerne vil bidrage med hjælp til test af kilder i brønden, skal du kontakte Stig Merrill, DBC.

Hvis du finder en fejl, skal du oprette en ticket på Lighthouse, hvor det er vigtigt, at du laver en god beskrivelse af problemet.

 

Bidrag som webredaktør på tværs af redaktioner

Erfaringer viser at aktiv formidling på hjemmesiden generere en stor stigning i antal besøg, hvilket betyder en forøgelse af downloads og udlånd. Disse erfaringer er endnu et argument for at indholdsmæssige bidrag er mindst ligeså vigtige som tekniske bidrag.
Som webredaktør kan du bidrage med:

• Redaktørvejledninger f.eks. til Oprettelse af events, nyheder, indlæg osv.

• Grafiske guidelines

• Brugervejledninger

• Ideer til indhold

• Færdigproducerede artikler

• Hjælpe med organiseringen af netværket eksempelvis ved at bidrage med ideer og erfaringer til BPI projektet.
 

Redaktør.Ting: I TING har vi et redaktørnetværk, som har sit eget projektrum på ting.dk. I projektrummet kan du dele erfaringer, vejledninger, ideer, artikler osv. Med andre redaktører. I ting opfordre vi jer til at dele så meget som muligt, således at vi i TING undgår, at flere biblioteker bruger ressourcer på at udarbejde ensartet materiale – hele idéen med et fællesskab er jo netop, at vi kan nå mere når vi arbejder sammen. Meld dig ind i netværket her

Se hvordan du anvender et projektrum på ting.dk

BPI: BPI projektet har til formål at udvikle en teknisk understøttelse af skabelse, planlægning og deling af indhold, så det bliver let for webredaktører at samarbejde på tværs af redaktioner. Se mere på projektets projektside

Bidrag som TING-ambassadør

Denne bidragsmåde handler kort og godt om, at du deler dine erfaringer med, de der endnu ikke har valg at være med i TING.
Mange har svært ved at vælge TING og særligt et Ding-site, fordi det kan virke uoverskueligt rent teknisk – f.eks. for biblioteker, der ikke har en udvikler ansat. I Ting kan det netop lade sig gøre, fordi man som bibliotek både har fællesskabet at hente hjælp hos, samtidig med, at det også er muligt at købe sig hjælp hos en TING-leverandør til de dele, der er for udviklingstunge for det mindre bibliotek. For at aflive disse bekymringer er det vigtigt, at de biblioteker, som allerede er en del af TING fortæller om sin dagligdag i TING samarbejdet og ikke mindst erfaringerne med Ding.
 

En ting-ambasadør i praksis: I artiklen Månedens bibliotek deler Mette Kulmbach sine erfaringer med TING, og henvender sig i denne sammenhæng specifikt til de biblioteker, der måtte være i tvivl om, hvorvidt de er i stand til at anvende og vedligeholde et Ding-site

Bidrag som Fejlmelder

Det har stor værdi at fejlmelde, idet det kommer hele fællesskabet til glæde, og i sidste enden betyder det, at vi kan tilbyde borgerne en endnu bedre service. Hvis du finder fejl i Ding, skal du følge proceduren for fejlmeldinger inde på Lighthouse.

Bidrag som Udvikler

Udviklerne i TING Community spiller en central rolle i forhold til udviklingen af Ding. Hvis du er udvikler eller har interesse for udviklingsarbejdet, så er der flere muligheder for at involvere sig.
Først og fremmest skal du som udvikler melde dig ind i TING’s udviklernetværk. Her deles erfaringer, råd og vejledninger mellem udviklere.
Som udvikler kan du f.eks. bidrage med: nye moduler, tilføjelser til eksisterende moduler, hjælpe med dokumentation mm.
Du kan finde Code Guidelines her.