TING til Drupal konference...skal du med?
"DrupalCon isn’t just a conference, it’s an experience.."
Oplev DrupalCon sammen med TING Community!
I TING vil vi gerne opfordre alle i fællesskabet til at følges med os til årets Drupal konference, populært kaldt DrupalCon, der afholdes i München d. 20-24 august.
Drupal konferencen er en fantastisk mulighed for at opleve det enorme og engagerede community der på den eller anden måde arbejder med Drupal, det være sig inden for udvikling, design/usability og forretningsudvikling. Samtidig er det en helt unik mulighed for at networke med folk fra hele verdenen, tale med de bedste Drupal eksperter, og ikke mindst blive inspireret.
DrupalCon er en alsidig konference og tilbyder spor rettet mod forskellige målgrupper, således at både udviklere, designere, forretningsansvarlige m.fl. kan deltage og få et stort udbytte. Du kan læse om årets hovedtalere her.
Konferencens tema er, "Open Up! Connecting Systems and People." Indtil videre udbydes følgende spor:
• Coding and Development
• Community
• Frontend
• Business and Strategy
• Sitebuilding
• DevOps
Læs mere om de forskellige spor her
Køb billet nu, og få den billigere!
Vi håber at mange af jer TINGsters vil deltage, så vi sammen kan udvide vores viden og forståelse for Drupalplatformen - som vores alle sammens Ding jo er baseret på.
Det er selvfølgelig oplagt, at vi i løbet af dagene på konferencen samler folkene fra TING community. Vi vil derfor sørge for at arrangere nogle sociale og faglige fællesarrangementer for jer TINGsters.
Vi vil senere sende informationer ud vedr. hotel mm. og håber naturligvis at I vil booke jer ind på det samme hotel - så TING-fællesskabet er samlet.
Vi vil anbefale at du køber din billet inden den d. 15 juni, da du inden denne dato kan få billetten til en "early-bird price". Billetten kan købes via følgende link: http://munich2012.drupal.org/register
Når du har købt din billet via linket ovenfor må du meget gerne sende en mail til lelav@aarhus.dk, så vil du komme på vores mailingliste over TING-deltagere til konferencen, og så vil vi sørge for at sende fælles informationer ud om TING-aktiviteter på Drupal konferencen.
Vi glæder os til at ser jer til DrupalCon i München :-)
Kommentarer
Godt initiativ!
Alle fra Reload skal afsted til München.
For folk, der er nye ud i Drupal er det en rigtig god måde at få indblik i både det faglige og det sociale i miljøet. Der plejer at være sessions for både udviklere, systemadministratorer, redaktører og projektledere.
Jeg tager også med
Jeg var lidt spændt på om min chef ville lade mig tage med. Det bliver trods alt en ret dyr tur, men der var ingen problemer :-)
Pris
Hvis man kigger på det som en 3-4 dags kursus, så er det jo ikke dyrt.
Træning dagen før
Der er trænings sessions dagen før, som godt nok koster penge, men det plejer at være godt.
See http://munich2012.drupal.org/program/training
Danskeraften og S/M-theming
Jeg dukker også op i München sammen med min nye kollega og det meste af Frontend United crewet (officielt er jeg på ferie) og afholder en theming session med S/M-tema, hvis nogen skulle have lyst at se mig blamere mig selv på en scene :-)
Jeg ved, at vi planlægger danskeaften* mandag eller tirsdag, hvis nogen trænger til at blive luftet.
/Jesper
* Danskeaften er ikke kun for danskere, det er bare os, der organiserer. Det er noget med øl :-)
To københavnere
Vi kommer to fra København - Nino og undertegnede :-)