T!NG, fællesskabet og fremtiden.

Indledning

T!NG er ved at blive voksen.  Verden er ved at blive mobil. Folk har så mange måder at bruge nettet på. For ikke så mange år siden var det nok med en hjemmeside og en database, men ikke mere. Folk ønsker at kunne tilgå alt muligt hele tiden på alle mulige platforme og det samme gælder deres stigende forventninger til bibliotekerne. Men hvordan sikre vi os en lys fremtid?

Problemerne

Ét eksempel ville være alt det arbejde der bliver lagt i ding.T!NG. Ikke fordi der er noget galt med det, men udviklingen sker primært i drupal moduler - hvad med dem som skal bruge umbraco, plone, joomla eller noget helt andet? – det hjælper heller ikke på de mobile platforme hvor der måske bruges PhoneGap, jQuery mobile, Objective-C i Xcode eller noget helt tredje? – Det hjælper heller ikke at mange biblioteker køber sig til forskellige ting og at disse ikke falder ind under Open Source på den ene eller den anden måde så flere af os heller ikke kan drage nytte af det?

 Kort fortalt opfinder vi gerne hver for sig vores dybe tallerken på en måde der gør den svær eller umulig at dele med resten af klassen. Fællesskabet har brug for at udvide sig til at inkludere alle eller i det mindste så mange som muligt. T!NG skal rykke fremad hurtigt og sikkert. Og alle skal med på toget!

En mulig løsning

Jeg læste for ikke så lang tid siden et blog indlæg som fik mig til at tænke. Hvad nu hvis vi udviklede et sæt fælles API’er hvor så meget af den samlede funktionalitet i T!NG projekterne løbende blev lagt over så hver gang nogen bidragede med noget kom det virkeligt alle til gode?  

Hvad nu hvis det kunne virker på alle platform både de nutidige og de fremtidige?  

Utopi siger du nok, men det er faktisk muligt! Jeg siger ikke at folk skal droppe hvad de har i hænderne og bare komme i gang med noget helt nyt … det ville være et sideløbende projekt der har til formål at gøre alt det gode i T!NG tilgængeligt for alle !

Jeg har oceaner af information til alle interesserede og håber på en god og saglig/teknisk debat :)

 

TIA,

Jan Bæch.

Kommentarer

ding er baseret på APIer

Hej Jan

Det er ikke korrekt at udviklingen primært sker i Drupal moduler.

ding.TING er baseret på en lang række APIer som er udviklet sideløbende med grænsefladen netop for ikke at binde data til "én dyb tallerken".

Drupal blev valgt som platform af mange årsager, men den mest centrale er vel at vi ønskede at udnytte vores ressourcer bedst muligt og at det var åbenlyst det ville blive for dyrt og omfattende at udvikle til en række forskellige CMSer.

Et biblioteks grænseflade er rigtig kompleks og selv om det ville sikkert være muligt at lave endnu et abstraktionslag oven på det allerede eksisterende, hvem skulle betale for det, ville det lette udviklingsarbejdet eller forsinke det og hvor mange ville reelt få glæde af det?

Jeg ved godt at der er nogle kommuner der er bundet til .net, Sitecore eller andre systemer enten fordi de er forpligtet til at bruge Kommunes CMS eller af andre grunde. Det er en forudsætning man har eller et valg man har taget.

Med udviklingen af de APIer der også ligger til grund for ding har man nu reelt muligheden for at føre det valg ud i livet, men man kommer også til at betale prisen og i mange tilfælde kommer man til at stå selv med det enorme udviklingsarbejde som Drupal bibliotekerne nu står sammen om.

Uanset hvordan vi vender eller drejer det så er Danmark for lille til mange konkurrerende systemer og vi vil uvægerligt ende med monopol-lignende tilstande uanset om det drejer sig ombibliotekssystem eller. søgegrænseflade.

Den store sejr vi har opnået med TING konceptet er at vi nu har et åbent system vi i fællesskab kan bygge videre på, og vi står sammen om at stille krav til leverandørerne om at levere åbne snitflader så vi kan eksperimentere og gå andre veje hvis vi ønsker det.

Med venlig hilsen

Rolf Madsen

    Hi Rolf,  tak for det

 

 

Hi Rolf,  tak for det hurtige svar og velkommen til debatten :) - jeg undskylder på forhånd skriften i svaret, men som alle andre har heller ikke jeg megen tid så det er skrevet meget hurtigt :P

 

Hej Jan

Det er ikke korrekt at udviklingen primært sker i Drupal moduler.

 

Som du sikkert har bemærket efter du skrev dit indlæg har jeg med vilje undgået at bruge ord som 'primært' ... som sagt er ding.T!NG kun et eksempel :)

 

ding.TING er baseret på en lang række APIer som er udviklet sideløbende med grænsefladen netop for ikke at binde data til "én dyb tallerken".

 

Hele snakken opstod da jeg i udviklingsgruppen hørte lidt at man søgte en mere MVC orienteret arkitektur (i ding) for at flytte det meste af koden ud af V og ind i C. Da M, som du selv påpeger, ligge hos DBC og er noget jeg ikke har megen indflydelse på så ligger den del ligesom fast. Her var det at jeg ville gribe chancen og få fat i al den dejlige kode der ligger i ding. 

Det udspinger også af min egen erfaring med fx Open Search. Normalt når man møde en spændende ny API smider man referencen ind i ens IDE og puff ud kommer alle de nødvendige klasser man kunne ønske sig og man er igang, men det virker bare ikke i brønden fordi den er lidt uheldig implementeret og derfor ikke virker med nogen form for autogenerering.

Ok, hvad kan man så gøre ? ... jeg søgte lidt rundt og fandt en masse php kode i et drupal modul på github (tror jeg nok) og det kunne jeg jo ikke bruge til noget ...

ok hvad så ? - jo jeg kunne kode det i hånden (hvilket jeg gjorde) og det tog en rum tid da den data brønden returnerer ikke ligefrem er simpel.

Så ak for mig var det endnu en dyb tallerken og jeg er desværre heller ikke alene om den erfaring.

 

Drupal blev valgt som platform af mange årsager, men den mest centrale er vel at vi ønskede at udnytte vores ressourcer bedst muligt og at det var åbenlyst det ville blive for dyrt og omfattende at udvikle til en række forskellige CMSer.

 

Min behov ligger mest i den mobile del af T!NG (som jeg er en del af) og her hjælper ingen af CMS'erne mig ... men der er andre som bruger andet end php/drupal og det hæmmer væksten [af t!ng] at man er nød til at udvikle så megen at tingene selv ... dog er der nogen der er ved at lægge lag oven på brønden for at afstedkomme de problemer, men igen er det en tallerken da det ikke er udviklet specielt til brug under T!NG projektet, men mere bliver/blev skabt for at løse lokale problemer (med brønden).

 

Et biblioteks grænseflade er rigtig kompleks og selv om det ville sikkert være muligt at lave endnu et abstraktionslag oven på det allerede eksisterende, hvem skulle betale for det, ville det lette udviklingsarbejdet eller forsinke det og hvor mange ville reelt få glæde af det?

 

Ja nu er det jo Open Source så jeg forstillede mig at ingen skulle betale for det :) - de der ville få glæde af det ville være stort set alle dog ville ding.T!NG udviklerne ikke få specielt meget ud af det da det er bl.a. deres kode vi er ude efter :P

Jeg regner også med at bidrage med en betydeligt mængde kode selv hvis det viser sig at folk har lyst

 

Jeg ved godt at der er nogle kommuner der er bundet til .net, Sitecore eller andre systemer enten fordi de er forpligtet til at bruge Kommunes CMS eller af andre grunde. Det er en forudsætning man har eller et valg man har taget.

Med udviklingen af de APIer der også ligger til grund for ding har man nu reelt muligheden for at føre det valg ud i livet, men man kommer også til at betale prisen og i mange tilfælde kommer man til at stå selv med det enorme udviklingsarbejde som Drupal bibliotekerne nu står sammen om.

Uanset hvordan vi vender eller drejer det så er Danmark for lille til mange konkurrerende systemer og vi vil uvægerligt ende med monopol-lignende tilstande uanset om det drejer sig ombibliotekssystem eller. søgegrænseflade.

 

Det er netop det jeg gerne ville undgå. En fælles API (der virker) ville løse de fleste af de nævnte problemer og frigøre alle til at udvikle hvad de ville i hvad de ville. Der ville ikke være en pris (specielt i tid) lidt på samme måde som hvis du bruger Facebook eller Google api'erne ... de er pakket og klar og du kan bruge dem til hvad du har lyst til.

Plus du nævner at ding.T!NG ikke er det primære udviklingsområde, men at det samtidigt er enormt ville det antyde at der andre steder bliver lagt flere krafter end det ... hvad tænker du specielt på her ? ... det lyder spænende ... jeg har hele tiden været af den opfattelse at ding.T!NG og brønden.T!NG var de to hoved-indsatser ... tager jeg fejl? eller mener du brønden ?

 

Den store sejr vi har opnået med TING konceptet er at vi nu har et åbent system vi i fællesskab kan bygge videre på, og vi står sammen om at stille krav til leverandørerne om at levere åbne snitflader så vi kan eksperimentere og gå andre veje hvis vi ønsker det.

 

Desværre som jeg har forstået det er der problemer med flere af de ting som er indkøbt af leverandører da disse som sagt ikke er under Open Source eller noget lignende og kan derfor ikke stilles til rådighed for os andre .... det kan godt være vi ender med et monopol, men så lad det dog være et VI styrer :)

T!NG som åbent system er vores allesammens mål. Jeg føler bare at hvis det hele var så nemt som det kunne være for alle interesserede ville der kommer en del mere vind i sejlene :)

Det viser sig jo også ikke overraskende at de mobile platforme slår de stationære og vi bør måske tage udvikling af T!NG her mere alvorligt da det er her vores lånere snart vil være ! - Drupal er IKKE det ideelle valg her !

Mvh.,

Jan Bæch.

Disclaimer: Jeg er ikke et geni og ved ikke alt.

The price of freedom is eternal vigilance (og en stor pose guld)

Hej Jan

Jeg er ikke programmør så en del af de problemstillinger du refererer til kan jeg ikke forholde mig til på et særligt detaljeret plan.

Jeg er sådan set enig med dig langt hen ad vejen og det engagement der er i TING er jo også et udtryk for at det vi laver hver for sig og i fællesskab gør en forskel. :-)

Ja nu er det jo Open Source så jeg forstillede mig at ingen skulle betale for det :)

NEJ!!

Open source er hamrende dyrt og det er en pris vi gladeligt betaler for den frihed der ligger i open source.

Min pointe er netop at der skal være nogen til at betale ikke bare for udviklingen, men for kvalitet, vedligeholdelse, dokumentation osv. osv.

Når det er sagt synes jeg bestemt vi skal gøre hvad vi kan i fællesskab for at fortsat at gøre det lettere/billigere/sjovere at udvikle ny funktionalitet til vores brugere!

 er der problemer med flere af de ting som er indkøbt af leverandører da disse som sagt ikke er under Open Source

Kan du komme med eksempler på det?

 

Jeg mener ikke man skal være naiv i forhold til opensource og tro det er løsningen på alt. Der vil altid være backendsystemet som er closed source, men hvis det er gode systemer med åbne snitflader som man har indfyldelse på ser jeg ikke det som et problem.

Med venlig hilsen

Rolf Madsen

Hej Rolf, True ... Open

Hej Rolf,

True ... Open Source er ikke gratis :), men min erfaring har været at enten var det gratis (fx linux) eller også sparede jeg en masse penge (MonoDevelop i stedet for Visual Studio) :) - tror også lidt det er tanken i BIBOS.

Men det er også lidt unfair af mig for det meste af den tid jeg bruger på T!NG er i min fritid fordi jeg synes det er sjovt :)

Jeg håber på en løsning hvor vi alle kunne give lidt uden det rigtigt koster noget og derved få alle med.

 

Angående leverandørene kom det op på sidste Mobile.T!NG møde, hvor der bl.a. var indkøbt ting fra InLead tror jeg, og det falder ikke just ind under Open Source/Creative Commons eller noget andet i den stil og kan derfor ikke deles med andre og det føler jeg lidt går imod hele tanken bag T!NG hvor vi sammen kan løfte noget af biblioteks byrde i disse økonomiske usikre tider, men samtidigt få gode kvailitets produkter ud af det ... en win/win :) - men ikke alle biblioteker har mulighed for at skille sig ud og er nød til at købe specielt design :( - kan man mon afhjælpe det ?

Backend kunne roligt være Open Source også (og er det - var det ikke noget solr/lucerne ?)... se bare hvad fx nginx har formået på hvor kort tid eller fx CouchDB som ville have været et SÅ meget bedre valg til backend :p

Vi kan tilgengæld næppe gøre tingene omkring data og drift gratis uanset hvad den kører så der vil nok altid være udgifter, men lad os gøre hvad vi kan for at få det meste ud af hvad vi har :)

Jeg er med på den værste :P

PS: Hvis du ikke er programmør hvad er du så ?

PL

Måske taler vi lidt forbi hinanden for jeg ville også meget gerne at der var fri adgang til div. webservices for udviklere på "hobby/test plan" og det ved jeg der arbejdes på.

Når jeg siger open source ikke er gratis mener jeg at det koster at udvikle løsning og vedligeholde dem uanset om det er closed eller open source. Der er en udbredt og uheldig opfattelse blandt offentlige chefer om at open source er gratis og den opfattelse synes jeg er meget uheldig. 

Jeg er projektleder/informationsarkitekt/productowner og ca. alt der imellem og har været det på både ding1 da jeg var ved Københavns Biblioteker og ding2 hos DBC :-)

Jeg er helt enig ... Ledere

Jeg er helt enig ... Ledere skulle nødig få den opfattelse af at det hele bare var gratis og alt er fryd og gammen :)

Jeg mindes at have læst for ikke længe siden om de samlede omkostning ved Open Source (primært linux) og Microsoft (primært Windows Server) og selvom ikke alle var enige om de præcise tal, var der dog ikke større ueninghed en af tallene var cirka ens !

Jeg mener selvfølgelig at for mig selv er omkostninger nul eller bedre end før hvor jeg brugte Microsoft stack'en :) hvor at er møg dyrt - men at indføre kun Open Source for hele personalet på mit bibliotek ville ikke nødvendigvis være en økonomisk gevinst ... alene i support som jeg ikke selv ville kunne yde ville vi hurtigt kommer der op ad !

Jeg er selv lige nu på 'hobby' niveau med kode til brønden og det er ikke parat til drift på nogen måde, men håber at kunne give meget mere til fællesskabet senere så de ikke voldsomt tekniske folk også har noget at kigge på :)

Måske kan det bruges til noget måske ikke, men jeg synes bare at T!NG er for god en ide til ikke at dele så vi virkelig kan formidle til alle vores brugere og de kan se at vi ikke er ved at blive udfaset af ny teknologi (også selvom vi bliver ved med at sætte antal lån på ereolen ned :( - meget øv !)

 

tia,

Jan.

Perspektiv og fokus

Hermed et lille bidrag til den spændende og højst relevante debat på denne tråd. 

Allerførst - mit afsæt er ikke teknisk. Desuagtet forstår jeg det der efterspørges af Jan.

Jeg vil lige prøve at hive perspektivet lidt op. 

Hvis der skal laves et mellemlag mellem T!NG-brønden og andre brugergrænseflader, skal det efterspørges og finansieres. I T!NG er det dem der efterspørger der betaler - sådan har det været hele tiden. Der er intet til hinder for, at nogen går med bolden - udvikler en global T!NG API, og så bagefter (naturligvis) giver den videre til fællesskabet. 

Spørgsmålet er så om det er fornuftigt!? Det skal jeg ikke påstå at kunne give et entydigt svar på, men ........ Vi er nødt til at vente på DDB. Vente på at få afklaret hvad der er med i "DDB-pakken". Personligt håber og tror jeg på, at DDB vil indeholde et CMS, baseret på T!NG (naturligvis) og lavet i Drupal. Jeg tror også på, at afsættet for dette vil være hvad der laves i ding2tal.

Hvis det holder, vil der ikke være den store mening i, at bruge kræfter - i fællesskabet - på at udvikle et mellemlag der retter sig mod andre platforme. Men det kan være, at Kulturstyrelsen og DDB vil det anderledes!

I.f.t. de mobile platforme har vi andre fælles projekter, som f.eks. BAAPS, der arbejder for at skabe et fælles afsæt for apps til de populære mobile platforme (pt. Android og iPhone). BAAPS leverer en app, som trækker på den fælles infrastruktur, og som hvert eneste bibliotek kan erhverve for en brøkdel af hvad man skulle have betalt for at få lavet sin egen. OK - så er der ikke de store muligheder for lokal tilpasning - udover et valgfrit farveskema, logo og lidt andet, men til gengæld påtager man sig heller ikke en uendelig opgave med at vedligeholde og opdatere apps.

Det er min klare opfattelse, at vi skal og bør holde fast i, at bibliotekerne også i fremtiden selv skal kunne udvikle. Vi har - som nogle af de eneste i den kommunale sektor - tradition for at have udviklere ansat i vores organisationer, og sådan skal det også være fortsat. Men jeg mener også, at vi skal koordinere vores udvikling, og bruge ressourcerne mest hensigtsmæssigt, til glæde for fællesskabet.

På den baggrund, giver det ikke mening for mig, lige nu at videreføre snakken om at lave et mellemlag, der retter sig mod f.eks. Plone, Umbraco eller Joomla, der er nævnt i indlægget. Bibliotekerne bruger Drupal, og det er det der må være afsættet for det videre arbejde. Hvis nogen har behov for noget andet - og forhåbentlig også ledelsesmæssig tilslutning til at man vælger en anden platform end den der understøttes og betales for/til i DDB, skal de være velkomne. Hellere end gerne!

Jeg er klar over, at enkelte kommuner har været tvunget til at bruge kommunens CMS-system. Det giver også god mening, hvis man kigger indad. Men ....... når nu DDB har som mål, at understøtte sektoren på tværs, og når en hjemmesideskabelon + løbende ny funktionalitet bliver en del af DDB-pakken - skulle der være argumenter nok, til at kunne få frihed til at gå med de andre biblioteker.

Foranstående - ikke tekniske - reflektioner, blot som supplement til en herlig debat.

 

Mange hilsner

Bo Fristed

Jeg har dog ikke meget

Jeg har dog ikke meget information om hvad BAAPS er skabt i, men jeg kan helt sikkert ikke forstille mig at vi NOGENSINDE skulle vælge noget som helst andet en Drupal som vores CMS ... det ville være fjollet :)  - Det med de andre CMSer var kun for at belyse problemer nogle andre har, fx Århus.

Men ak ja vi må vente og se hvad DDB pønser på !

Jeg ser også kun fra tingene fra den mobile side og her er Drupal en ringe hjælp :P

 

 

PS: Hvis nogen ved noget mere om BAAPs, ville jeg da gerne vide mere om det ... måske er det her man skal lægge sin krafter ?

 

thx

Om BApps

Hej Jan

Du kan læse mere om BApps her på ting.dk:

http://ting.dk/document/bapps

Og du er velkommen til at kontakte Anne-Marie Schmidt, Aarhus Kommunes Biblioteker, ITK, ams@aarhus.dk, for yderligere information om projektet.

Tak :)

Tak :)

Comment viewing options

Select your preferred way to display the comments and click "Save settings" to activate your changes.