Samarbejde om visning af (musik)poster
I forbindelse med laceringen af Frederiksberg Biblioteks nye webside, har vi efterfølgende brugt en del ressourcer på at få tilpasset visningen af musikposter, således at de relevante felter (MARC-format felter) bliver vist i grænsefladen.
Vi formoder at det ikke kun er os, der er interesseret i, at musikmaterialer vises med de relevante felter (dirigent osv.)!?
Kan udviklingsarbejdet med dette ikke koordineres og løses samlet, så ikke alle, der skal opsætte en ding-side, skal bruge tid på at tilpasse postvisninger, som er fælles ønsker for alle?
Der er formodentlig også et arbejde med tilpasning af hvilke felter der skal vises ved andre materialetyper end musik.
Grupper:
Kommentarer
visning i det hele taget
Det lyder relevant at få jeres ændringer tilbage til core via et pull-request
Og ja: det er helt sikkert relevant med et samarbejde omkring visning i det hele taget; vi véd at musikposterne udgør et særligt fokus-område, men der er også andre post-typer, f.eks. tidsskriftposter, film, addi-poster eller fuldtekst-poster, for at nævne nogle.
Det giver ingen mening at hvert enkelt bibliotek skal til at tilpasse ding-cms´et lokalt - vi bør arbejde hen mod en række fælles vis-formater.
Det er udgangspunktet med ding2tal-projektet at skabe et fælles open source cms , der - håber vi - kan blive en del af DDB-pakken, og som flest mulige biblioteker kan benytte, uden at skulle lave en masse lokale ændringer.
DBC har udviklet OpenFormat-servicen, og en række formatteringsscripts, som Bibliotek.dk trækker på.
Endvidere foregår der et arbejde med synkronisering af ding2-spor (Core.team i samarbejde m. væsentlige bidragydere, herunder DBC). Som del heraf afprøves DBCs nye søge-klient, der netop kan konfigureres til at trække på OpenFormat-servicen.
Så her er nogle muligheder, vi skal undersøge nærmere.
Vi har flere gange drøftet vising i ding.teamet og det kommer på dagsordenen på næste møde i ding.teamet. Så jeg kan kun opfordre til at deltage :-)
mvh
Gitte