Referat af møde i Team mobileTing, 30. oktober, 2012
Tilstede: Jørgen Skifter Andersen (Bellcom), Carsten Kaa (Aarhus), Flemming Lippke (Fredericia), Sofie Fredborg (Kolding), Allan Grauenkær (KBH), Thor Dekov Buur (KBH), Suzan Erdogan Borglind (KBH), Ewan Andreasen, (Vejle), Rasmus Jensen (DBC), Árni Rúnar Loftsson (Randers), Nicolai Dupont Heidemann (Kolding), Karen Thomsen (Silkeborg)
Mødeledelse: Jørgen
Referent: Suzan
1. Godkendelse af referat
Referatet blev godkendt
2. Kravskataloget (status og hvad gør vi videre)
Council har bedt Team Mobile om at udarbejde en fælles skabelon på tværs af teams. Sigtet er således bredere end kun Team Mobile. Det er et spørgsmål om at operationalisere non-funktionelle krav, og at få sikret at der er tale om open source. Det blev besluttet, at Sofie kontakter Gitte Barlach med henblik på at få fat på de andre teams. Desuden overvejer Rasmus at indgå i løsningen af opgaven. Der fremkom endvidere et forslag om at udforme kravskataloget som en form for spørgeskema.
3. Bapps
Baggrunden for projektet er behovet for en fælles løsning. Der bygges videre på den eksisterende app lavet af Redia, som en del biblioteker allerede har indkøbt. Der arbejdes med følgende funktionaliteter/målsætninger:
-Modularitet/open source
- Scannerfunktion
- Integration af ebøger og lydbøger samt en version til ipad
- Bapps skal være en platform og forretningsmodel for app-udvikling
- er tænkt ind i DDB
- kan fortsætte som et Ting-projekt
Status på projektet er, at designfasen afventer en afklaring af, om der skal være tale om en streaming model eller en fuld implementering/direkte integration af e-bøger i appen. Redia skal afklare omfanget af opgaven. Deadline ligger i indeværende år i november måned, men tidsplanen skal revideres og bliver efter al sandsynlighed rykket frem. Der skal tages stilling til om e-bogs-delen skal udskilles fra projektet og Publizons streaming-funktion skal testes.
Forslag:
- Appen skal holdes åben i forhold til RFID/der skal forberes interne strukturer i koden
- Appen skal kunne håndtere e-pub-filer
- Det skal være muligt at kunne relatere søgningen i forhold til at brugeren befinder sig på en mobil
platform,
- Nødvendigt at lave dataflowsbeskrivelser i forbindelse med sikkerhedsgodkendelser
- Bapps bør forholde sig til andre mobiloperativsystemer, som fx Windows Phone
- Der skal være mulighed for at lave faste urler til webservices som Open Search (svar: det burde
allerede være muligt)
- Der skal laves code review på koden, når den frigives, og koden skal ud så hurtigt som muligt
- Der mangler software, ”Middleware”, som kan ligge i selve Ding eller hos DBC. Appen skal kunne
anvende/mobilløsninger mod Drupal, m.fl. fremfor leverandørens eget produkt (Redias produkter er
ikke open source).
- Der kan laves et Bapps-projektrum på Ting.dk
Bapps-styregruppen kan således gå videre med forslagene efter eget ønske. Team Mobile har først og fremmest en rolle i forhold til overordnede problemstillinger.
4. Frokost
5. Responsive design
I Ding 2 smeltes mobil- og desktop-tema sammen. Lige nu arbejdes der på et tema kaldet latto, som indeholder responsive-delen (grid’et) og ”basic”, et subtema der bygger på latto.
Der bliver tale om responsive design i stedet for mobilefirst. Vi skal ikke forvente at fortsat have et mobiltema i Ding2tal.
Der et visse udfordringer ifm. responsive design i forhold til søgeresultater og værkvisninger (skalering af siderne og breakpoints). Der er nogle beslutninger som skal tages, blandt andet omkring skalering af billeder. Se mere dokumentation her: http://ding2tal.ting.dk/profiles/ding2/themes/latto/tools/tdcss/ Spørgsmål, gode råd, m.v. rettes til Ewan.
Forslag om at koordinere Mobil og Ding-team-møderne :
Der er efterhånden et stærkt overlap ml. de to teams, derfor kan man med fordel lægge sig op af Ding-møderne, gennemgå og behandle relevante punkter fra Ding-team-mødet og f.eks. være det ene sted om formiddagen og det andet om eftermiddagen. Møderne kan efter behov have karakter af workshops, hvor særlige emner behandles i dybden.
Der fremkom endvidere et forslag om at have fast punkt på dagsordenen, som omhandler et bestemt tema (emnet aftales fra møde til møde) og hvortil kan vedlægges artikler, statistik og citater til inspiration. Efterfølgende kan der evt. lægges et indlæg på Ting.dk som afspejler Mobile Teams holdning til emnet. Der kan også udsendes invitation til mobile projektgrupper om at deltage i vores møder.
Til næste gang vil emnet være vores holdning til streaming og download (ereolen, netlydbog.dk) og vi vil invitere Steffen fra Publizon og en bapps-ansvarlig fra Redia.
Der fremkom endvidere et forslag om at invitere DDb's forhandlingsgruppe til møder og videndeling i Mobile Team.
6. Going Mobile Temadag
Thor har indsendt kommentarer på udkastet til temadagen: det skal ikke handle om hvorvidt man skal have et mobilsite eller ej. Desuden har han foreslået, at temadagen rykkes til februar i stedet for januar.
Nikolaj anførte at der lige nu blandt beslutningstagere er meget opmærksomhed omkring snitfladen ml. DDB og Ting, og at temadagen derfor med fordel kan udskydes til pakkeløsningerne ligger fast, og der er en nærmere afklaring af Ting-samarbejdets fremtidige rolle. Konklusionen er derfor, at endelig konklusion om temadagen udsættes til januar. Endvidere nedsættes et udvalg, der følger udviklingen og følger op på udkastet til temadagen til næste møde.
7. Status på løsningsskema
Tanken med løsningsskemaet er at give et overblik over mobile løsninger og koncepter i Ting, og hvad der rører sig i biblioteksvæsenet lige nu. 4-rumsmodellen kan bruges til at anskueliggøre formidlingskanaler, og der kører lige nu et forsøg med at koble personas på modellen. Modellen kan være medvirkende til at anskueliggøre potentialer i projekter til beslutningstagere. Se mere på: http://formidlingmobileplatforme.vejlebib.dk/mobile-loesninger-og-4-rumsmodellen
Sofie og Ewan opdaterer skemaet og modtager fortsat nye projekter, små som store. Send venligst forslag til Sofie. Se mere her: http://formidlingmobileplatforme.vejlebib.dk/loesningskategorisering
8. Evt.
Kommentarer
Ja det lyder da overkommeligt
Ja det lyder da overkommeligt :)
... det med Bapps altså !
... det med Bapps altså !
DDB, forlag og Ding2tal?
Diskussion om koordinering mellem DDB og Ding2tal:
Pt. er der ingen koordinering og både forlag og DDB kan tænkes at mangle den fornødne tekniske viden. Der fremkom et forslag om at invitere DDB’s forhandlingsgruppe til at deltage i møder og videndeling.
Jeg synes ikke jeg kan huske den diskussion. Er der nogen der kan sætte lidt flere ord på - og i hvilken sammenhæng den skal forstås?
Kan ikke helt få det til at hænge sammen med den snak vi havde om responsive web.
Responsive web og DDB-koordinering
Diskussionen fremkom i forbindelse med, at vi diskuterede Ding2tals fokus på responsive design i stedet for mobile first. Samtalen drejede sig bla. kontraktlige spørgsmål (aftaler i forbindelse med forlag og usecases i forbindelse med offline og online streaming). Det blev nævnt at Mobile.Tings holdning til emnet med fordel kan lægges på Ting.dk og i kølvandet på denne snak fremkom, som skrevet i referatet en invitation til DDB om at deltage i videndelingsmøder. Det er i alt fald hvad jeg fik ud af den livlige meningsudveksling omkring bordet;-)
Rettelse til referatet
Ding2tal har lige fra starten af arbejdet på at skabe det CMS, der er indeholdt i DDB, og dermed honorere de krav, DDB stiller til et sådant CMS. Endvidere er projektet i dialog med Kulturstyrelsen og DDB.
Derfor må passagen "Pt. er der ingen koordinering og både forlag og DDB kan tænkes at mangle den fornødne tekniske viden. Der fremkom et forslag om at invitere DDB’s forhandlingsgruppe til at deltage i møder og videndeling." efter min vurdering høre til under et andet emne end koordinering mellem DDB og Ding2tal - nemlig teamets efterfølgende drøftelse af "streaming og download (ereolen, netlydbog.dk)"
Som det står nu kan det godt misforståes ;-)
Tak for input
De fornødne rettelser er nu foretaget.